Indkøbskurv - 0,00 kr

Din indkøbskurv er tom.

Gå til forrige side

Smykker

Fair Trade smykker fra Pernille Bülow Pernille Bülow er forretningskvinde og i Afrika har hun mødt kvinder, som ikke havde mulighed for at drive forretning. Derfor tog hun initiativ til at lære kvinderne at stå på egne ben og skabe deres egen lille virksomhed. Da Pernille mødte kvinderne kunne de allerede lave perler, men Pernille satte produktionen af smykker i system. Efter at have fået støtte fra Danida rejste Pernille til Afrika med 4 kvindelige instruktører, 20 design manualer og 20 værktøjskasser under armen. Disse værktøjskasser er blevet grundlaget for kvindernes selvstændighed. Under første workshop med kvinderne fik de nemlig produceret så mange smykker, at de kunne betale deres værktøjskasser og nu ejer de dem – det var starten på deres virksomhed. Projektet er en succes fordi kvinderne får viden og muligheden for selv at forbedre deres fremtid. De tjener selv pengene – og det betyder utrolig meget, både for dem og for os. Pernille Bülow er godkendt og optaget som associeret medlem af Fair Trade Danmark. Smykkeperlerne er lavet af genbrugsglas. Flotte bæredygtige smykker, der giver mening.